Tekniske og miljøbelastende anlæg

Affalds- og renseanlæg m.v. må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå væsentlige konflikter med andre planmæssige interesser, med mindre tungtvejende overordnede hensyn taler for det.

De bestående anlæg, Kalvebod Miljøcenter samt renseanlæggene Lynetten og Damhusåen kan opretholdes, vedligeholdes og udvikles inden for deres nuværende areal. Depotet for forurenet jord i Ydre Nordhavn kan anvendes til midlertidigt oplag af overskudsjord med henblik på senere nyttiggørelse. Anlæggenes placering fremgår af kortet.

Der kan placeres en ny containerterminal i Ydre Nordhavn som vist på kortet. Den skal etableres og drives i overensstemmelse med den gældende miljøgodkendelse.

Kravene til afstanden fra tekniske anlæg m.v. til forureningsfølsom anvendelse skal løbende søges reduceret ved teknologiske forbedringer m.v. Der skal være mulighed for differentierede afstandskrav, så miljømæssige forbedringer på tekniske anlæg kan omsættes i en bedre bymæssig arealanvendelse.

I Københavns Kommune er der virksomheder, som har store oplag af kemikalier og brandbare stoffer. Derfor er der lagt konkrete risikozoner ind på kortet afgrænset på baggrund af virksomhedernes risikorapporter. For Prøvestenen, der indeholder et større antal relevante virksomheder, er der på kortet også fastlagt en planlægningszone på 500 m omkring virksomhederne. Denne planlægningszone udelukker ikke, at konkrete virksomheder kan medføre en risiko, der indebærer visse begrænsninger i en større afstand fra virksomheden end 500 m. 

Disse zoner kan medføre begrænsninger i eller særlige vilkår for de omfattede arealers anvendelse. En vurdering af risikoen forbundet med større uheld på virksomhederne skal inddrages i planlægningen af arealanvendelsen indenfor zonerne og om fornødent også i en større afstand jf. ovenstående.

For at sikre, at større anlæg ikke får uacceptable miljøbelastende konsekvenser, skal konsekvenserne vurderes. Derfor kræver etablering af visse nærmere angivne større anlæg, der kan have væsentlige konsekvenser for miljøet, en særlig vurdering af miljøkonsekvenserne i henhold til den gældende lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

For anlæg, hvor der allerede er udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering eller VVM-redegørelse, evt. sammen med kommuneplanbestemmelser for anlægget, og givet de fornødne tilladelser, vil dette som hovedregel fremgå af kommuneplanens rammer for det område, hvor anlægget kan etableres og drives.

Et område som hovedstadsregionen har brug for anlæg, der håndterer og udnytter de affaldsstoffer, som byen genererer. Selv om formålet med anlæggene er at indsamle og nyttiggøre stoffer, så de ikke bliver en belastning for det omgivende miljø, så kan processerne på anlæggene i sig selv være miljøbelastende med f.eks. støj og lugt. Det samme gælder for en eventuel udnyttelse af overskudsvarme og andre biprodukter fra driften. Derfor har disse anlæg behov for særlige placeringer. De er udpeget i kommuneplanen og i rammerne for lokalplanlægning vil der være henvisninger til de miljøgodkendelser, tilladelser på baggrund af miljøkonsekvensvurderinger mv., der sætter rammerne for anlæggenes påvirkning af omgivelserne.

Ved udvikling af bestående og lokalisering af eventuelle nye anlæg kan der være potentiale for at reducere miljøpåvirkningen af omgivelserne, og i nogle tilfælde opnås der samtidig større effektivitet i anlæggenes drift. Det kan for eksempel vise sig at være tilfældet i den proces for fremtidssikring af renseanlæggene under BIOFOS, som dette selskab har igangsat og ventes at kunne træffe beslutninger om i løbet af planperioden.

For at give plads til byudviklingen og sikre bedre driftsforhold i fremtiden, kan containerterminalen på Levantkaj i Nordhavn flyttes til det nu færdiggjorte jordopfyld i Ydre Nordhavn. Den præcise placering af containerterminalen og bestemmelser om arealanvendelse m.v. er fastlagt i Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (Lov nr. 1560 af 18/12/2018). Miljøstyrelsen er myndighed for den miljømæssige vurdering og har givet miljøgodkendelse til anlægget. 

Den viste beliggenhed af og risiko-/planlægningszoner for risikovirksomheder er et øjebliksbillede baseret på de eksisterende virksomheder. De viste konkrete risikozoner omfatter virksomheder/aktiviteter, der har opnået myndighedsgodkendelse. Omfanget af risiko-/planlægningszoner er således ikke fastlagt med kommuneplanen, idet der kan ske ændringer ved lukning eller etablering af virksomheder eller i forbindelse med ændringer i anlæg og drift, der medfører ændringer, herunder en ændret risikorapport. Siden Kommuneplan 2019 er to risikovirksomheder lukket ned.

Nye risikovirksomheder kan som hovedregel ikke placeres i sammenhæng med andre arealanvendelser, da der så vil kunne være en uacceptabel risiko for mennesker. Samtidig er det også vigtigt, at risikovirksomheder, der kan medføre skader på bygninger og anlæg, ikke placeres tæt på kritisk infrastruktur, som vil kunne blive beskadiget og sat ud af drift.

Risikohåndteringen er overvejende en kommunal opgave, hvad enten det drejer sig om identifikation, forebyggende initiativer, foranstaltninger der reducerer sårbarheden eller krisehåndtering, hvis ulykken skulle ske. Kommunen inddrager og samarbejder med de øvrige risikomyndigheder. Risikohåndteringen, som kommunen har ansvar eller medansvar for, kan ud over ved store ulykker og katastrofer eksempelvis være ved forsyningssvigt, epidemier, optøjer eller nedbrud i centrale systemer. Ansvaret for disse er fordelt mellem mange aktører. En indsats må derfor have bredt lokalt grundlag, ikke kun internt i kommunen. Såvel erhvervslivet som folkelige organisationer inddrages. For at forebygge og reducere risiciene skal kommunen bl.a. udarbejde de nødvendige beredskabsplaner.