Industri (J)
Områderne anvendes til industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros-, transport- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration og lignende.
Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter såsom tekniske anlæg, værkstedsskoler o. lign., der er forenelige med anvendelsen til industri. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne om detailhandel i de generelle bestemmelser.
I J0-områder (kreative zoner) kan den maksimale bebyggelsesprocent overskrides og kravet til friarealer fraviges ved etablering af indskudte dæk i eksisterende bygninger. De generelle rammebestemmelser for huludfyldning og randbebyggelse finder ikke anvendelse i disse områder.
I J1- og J2-områder kan det på hver ejendom, hvis det er miljømæssigt forsvarligt, tillades, at der opføres eller indrettes enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre tilknyttet virksomheden.
Vær opmærksom på, at der er fastsat generelle bestemmelser om parkering, detailhandel, friarealer, støj, særlige bebyggelsesforhold, særlige anvendelsesmuligheder og klimatilpasning.
Områdetype (J)-Tabel
Områdebetegnelse | J0 | J1 | J2 |
Maksimal Bebyggelsesprocent | 60 | 110 | 150 |
Maksimal bygningshøjde | 20 | 20 | 24 |
Friarealprocent | 20 | 15 | 10 |
Læs mere om:
Vis alle
Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Etageantal og bygningsvolumen
I lokalplaner kan der om fornødent fastsættes bestemmelser om etageantal og bygningsvolumen.
Særlige bestemmelser for erhverv og forsyning
Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 5 (væsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 150 m til boliger og lignende).