Om Kommuneplan 2024
Med Københavns Kommuneplan 2024 sættes rammerne for Københavns fysiske udvikling de næste 12 år. Kommuneplanen skal ses i forlængelse af Københavns Kommuneplanstrategi 2023, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023. Københavns Kommuneplan 2024 forventes vedtaget inden udgangen af 2024. Kommuneplan 2024 vil afløse Kommuneplan 2019.
Kommuneplan 2024 består af tre overordnede dele:
- Hovedstruktur: Hovedstrukturen er et dokument, der beskriver Københavns Kommunes overordnede vision for byens udvikling og arealanvendelse. Dokumentet indeholder desuden en række kapitler, der beskriver kommunens politiske visioner og mål inden for de respektive områder. Kapitlerne omhandler bl.a. temaer som boliger, infrastruktur, grønne områder, erhverv, kulturarv og meget andet. Derudover beskriver hovedstrukturen de væsentligste ramme- og retningslinjeændringer i forhold til Kommuneplan 2019. Hovedstrukturen kan hentes her.
- Retningslinjer: Under ”Retningslinjer” findes administrationsgrundlaget for arealanvendelsen i kommunen. Sektionen indeholder bl.a. rækkefølgeplanen for byens udvikling, retningslinjer for byens kulturarv og grønne områder, samt Københavns Kommunes administration af boligstørrelser, midlertidige anvendelser og lokalisering af erhverv mv.
- Rammer: Under ”Rammer” findes de specifikke rammer for lokalplanlægningen, det vil sige regler om eks. anvendelse, tæthed og parkering, som kommunen skal følge i lokalplanlægningen. De indgår også i kommunens helhedsvurdering af ansøgninger om byggetilladelse, når der ikke er en lokalplan, eller når et projekt ikke kræver lokalplan. I forbindelse med opdateringen af rammerne under udarbejdelsen af Kommuneplan 2024 er der udarbejdet et notat, der beskriver væsentlige ændringer i rammerne fra Kommuneplan 2019 til Kommuneplan 2024. Notatet kan ses her.
Kommuneplan 2024 følger op på temaerne i Kommuneplanstrategi 2023: hovedstadens byudvikling og mobilitet, boliger og sammenhængende by, en by med erhverv og studiemiljø, en sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid samt udvikling med respekt for byens sjæl. Læs mere om Kommuneplanstrategi 2023 og find den her.
Kommuneplanens juridiske retsvirkninger
Kommuneplanens rammer og retningslinjer har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkning for ejere og brugere af ejendomme, men alene for kommunen selv.
Kommunen er altså forpligtet til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse (planlovens § 12, stk.1). Lokalplaner må ikke stride mod kommuneplanen, og rammer og retningslinjer danner også grundlag for behandling af alle sager vedrørende byggeri og anlæg m.v.
Rammerne har dog følgende retsvirkninger, som kan få betydning for ejere og brugere af ejendomme:
- Kommunen kan inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen (planlovens § 12, stk. 2).
- Kommunen kan inden for byzoner modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentligt formål, eller omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan (planlovens § 12, stk. 3).
Miljøvurdering
Vis alle
Hvad er en miljøvurdering?
En miljøvurdering er en rapport, som beskriver miljøpåvirkningen af en plan eller et program vedtaget af en offentlig myndighed. Derfor kaldes den også for en ’miljørapport’. Miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023) fastsætter, at der som udgangspunkt skal udarbejdes en miljørapport, når en myndighed udarbejder en plan, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette er tilfældet for Kommuneplan 2024. Miljørapporten skal derfor indeholde en beskrivelse og vurdering af kommuneplanens sandsynlige væsentlige positive og negative indvirkninger på miljøet. For de væsentligste negative indvirkninger på miljøet skal det beskrives, hvordan de kan afværges og evt. overvåges.
Processen for udarbejdelsen af miljøvurderingen
- Afgrænsningsnotat: Københavns Kommune har udarbejdet et udkast til et afgrænsningsnotat, som har været i høring hos berørte myndigheder i perioden 14. februar til 1. marts 2024. Afgrænsningsnotatet fastlægger hvilke miljøforhold inden for miljøvurderingslovens brede miljøbegreb, som skal indgå i miljøvurderingen.
- Miljørapport: På baggrund af afgrænsningsnotatet og evt. ændringer eller tilføjelser dertil som følge indkomne høringssvar fra berørte myndigheder, udarbejder Københavns Kommune en miljørapport, der vurderer miljøpåvirkningerne af kommuneplanens gennemførelse. Miljørapporten offentliggøres samtidig med forslag til Kommuneplan 2024 og indgår i den politiske behandling deraf.
- Offentlig høring: Miljørapporten sendes i 8 ugers offentlig høring sammen med forslag til Kommuneplan 2024, forventeligt i efteråret 2024. I denne periode har offentligheden og berørte myndigheder mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål til miljørapportens indhold.
Kommuneplanen forventes ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning på andre stater og der foretages derfor ikke en høring efter miljøvurderingslovens § 38. - Endelig vedtagelse og sammenfattende redegørelse: Efter høringsperioden gennemgår Københavns Kommune indkomne kommentarer og spørgsmål til miljøvurderingen, og vurderer om de giver anledning til ændringer af Kommuneplan 2024. Derudover udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som efter lovens § 13, stk. 2 skal beskrive:
- hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
- hvordan indkomne høringssvar er taget i betragtning,
- hvorfor den godkendte plan er valgt pba. Rimelige alternativer
- hvordan myndigheden vil overvåge væsentlige indvirkninger på miljøet
Læs miljøvurderingen og deltag i debatten
Når miljøvurderingen af forslag til Kommuneplan 2024 er vedtaget, vil den blive offentliggjort her på hjemmesiden.
Du deltager i debatten ved at indsende høringssvar til miljørapporten inden for høringsperioden. Når høringsperioden igangsættes, vil du her på siden, kunne læse hvortil høringssvar skal sendes.
Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål til miljøvurderingsprocessen, kan de rettes til Københavns Kommune, Center for Byudvikling på cbu@okf.kk.dk.
Kommuneplan 2024’s forhold til anden planlægning
Vis alle
Statslig, regional og kommunal planlægning
Kommuneplan 2024 hænger sammen med de statslige, regionale og kommunale planer og strategier for en Øresundsregion kendetegnet ved udvikling, jobmuligheder, sammenhæng og livskvalitet.
Greater Copenhagen
Københavns Kommune arbejder for et stærkt regionalt samarbejde og prioriterer Greater Copenhagen samarbejdet, fordi bæredygtige løsninger til sikring af fortsat udvikling, flere arbejdspladser og høj livskvalitet skal findes i et bredt samarbejde. I Kommuneplan 2024 indgår et opslag om København som del af en sammenhængende og velfungerende storbyregion, som det er ukompliceret at flytte til, bo, arbejde og studere i. Hvor administrative grænser betyder mindre, og et sammenhængende bolig- og arbejdsmarked betyder mere.
Nationale interesser i kommuneplanlægningen
Plan- og Landdistriktsstyrelsens oversigt over nationale interesser i den kommunale planlægning fra juli 2023 rummer en række emner, som skal varetages i kommuneplanen, for at den opfylder de statslige krav. Oversigten er fokuseret på fire nationale interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, Natur og miljø, Kulturarv og landskab og Hensyn til nationale og regionale anlæg.
De nationale interesser, der er af relevans for Københavns Kommune, er varetaget i Kommuneplan 2024.
Landsplandirektiver om hovedstadsområdets planlægning
Rammerne for kommunernes planlægning i Hovedstadsregionen fastsættes i landsplandirektiver, dels Fingerplan 2019 (med revision vedr. grønne kiler fra 2022), dels et særskilt landsplandirektiv for detailhandel fra 2018. Kommuneplanens overordnede disponering hviler på fingerplanens bymønster som den bærende struktur i landsplandirektivet. Her udstikkes der rammer for en konkurrencedygtig og bæredygtig region, herunder for lokalisering af byernes vækst, erhverv og for visse anlæg, der skønnes af regional betydning. Endvidere regulerer Fingerplan 2019 placering af særligt forurenende virksomheder, benyttelsen af en række rekreative områder mv., hvor den kommunale planlægning skal underordnes landsplandirektivets bestemmelser. Landsplandirektivet for detailhandel regulerer den overordnede centerstruktur for detailhandelen.
Der er fokus på, at rummelighed for vækst primært skal tilvejebringes via omdannelse af eksisterende byområder, så presset for brug af nye landområder ikke øges. Kommuneplanen implementerer stationsnærhedsprincippet og placering af virksomheder, boliger, detailhandel m.v., der harmonerer med trafikstrukturen og understøtter brug af kollektiv trafik. Byen skal jf. Fingerplan 2019 være tæt i nærheden af stationerne, så den kollektive trafik bliver et oplagt valg for flest mulige brugere, og så passagergrundlaget for den kollektive trafik styrkes.
Kommuneplan 2024 er i overensstemmelse med de gældende landsplandirektiver og understøtter deres mål for hovedstadsområdet.
Rammestyring
Kommuneplanen er undergivet rammestyringsprincippet – ikke alene i forhold til landsplanbestemmelser, men også i forhold til Natura 2000-planer, indsatsprogrammer efter lov om vandplanlægning, råstofplan efter lov om råstoffer, risikostyringsplaner for oversvømmelsesrisiko og havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning. En kommuneplan må således ikke stride mod de nævnte planer.
Kommuneplan 2024 strider ikke mod de nævnte planer.