Grund- og overfladevand

Udledninger må ikke forårsage hydrauliske eller stofmæssige problemer i vandområderne. Krav til udledning fastsættes på baggrund af spildevandsplanen, vandområdernes statslige eller kommunale målsætning, vandområdernes anvendelse samt de hydrauliske forhold.

Ved genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger skal der skabes nye vandområder med vægt på såvel vandafledningsevne som vand- og naturkvalitet, og så vidt muligt med adgang til rekreativ brug.

Grundvandet skal beskyttes mod forringelser både i forhold til kvalitet og kvantitet. Udnyttelsen af grundvandet skal ske under hensyntagen til det samlede vandkredsløb. Ved bygge- og anlægsprojekter skal vandpåvirkningen minimeres, og muligheden for at anvende sekundavand skal tænkes ind. Permanent grundvandsdræning i forbindelse med nyt byggeri og anlægsprojekter skal så vidt muligt undgås. Bæredygtig udnyttelse af grundvand, der ikke umiddelbart indgår i drikkevandsforsyning, skal fremmes.

Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse (IO), Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO), områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almen vandforsyning uden for disse skal som udgangspunkt friholdes for nye virksomheder eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. 

De aktuelt gældende udpegninger fremgår af redegørelsen.

Kystvandenes kvalitet og naturindhold skal muliggøre badning, dykning, lystfiskeri og lignende aktiviteter. Dette gælder generelt, men skal have særligt fokus hvor kystvande grænser op til rekreative områder og byrum.

Lavvandede dele af kystvandene (0-6 m vanddybde) skal så vidt muligt friholdes for påvirkninger, der skader deres naturindhold. Ved inddragelse af lavvandede områder langs Københavns kyster skal det undersøges, om der andetsteds kan skabes nye lignende levesteder til gavn for dyre- og plantelivet og biodiversiteten, uden at dette er til skade for sejladssikkerheden m.v.

Vandløb, søer og kystvande administreres i overensstemmelse med den statslige vandplanlægning i den for Københavns Kommune gældende vandområdeplan. Planlægning og gennemførelse af indsatser skal ske i overensstemmelse hermed. 

Forringelse af alt grundvand skal generelt forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse skal sikres. Lokalt omkring indvindingsboringer til drikkevand udpeger staten Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO), hvor kommunen skal foretage en konkret vurdering af og om nødvendigt nedlægge forbud mod aktiviteter, der kan forurene vandforsyningen. De aktuelt gældende udpegninger fremgår af redegørelsen.

Københavns vandområder administreres efter de statslige vandområdeplaner, der implementerer EU’s Vandrammedirektiv, efter Københavns Kommunes vedtagne vandhandleplan ”Den blå By” og “Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse”. Ifølge vandområdeplanerne skal alle større vandområder leve op til målsætningen om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand inden 2027. 

Emdrup Sø og Kastelsgraven lever op til målsætningen om god økologisk tilstand, mens de øvrige søer for nuværende har lavere tilstandsklasser. For en del målsatte vandområder er den samlede økologiske tilstand ukendt, hvilket er udtryk for, at der mangler data for en eller flere biologiske parametre bag den samlede tilstand.

Kystvandene i tilknytning til kommunen lever ikke op til målsætningerne om god økologisk og kemisk tilstand. Den samlede økologiske tilstand er moderat, mens den kemiske tilstand ikke er god.

Grundvandet i Københavns Kommune lever i øjeblikket ikke op til målsætningerne i vandområdeplanerne, men foreløbig er der ikke fastlagt indsatser fra statens side. I henhold til kommunens vandhandleplan og indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse anses grundvand som en ressource, der så vidt det er teknisk og økonomisk muligt bør udnyttes bæredygtigt og medvirke til forsyningssikkerhed. Derfor skal grundvandsforurening forebygges gennem tilsyn, afværgelse af grundvandstruende jordforurening ved byggeprojekter og ved akut forurening samt generelt gennem nedbringelse af salt-, pesticid- og kemikalieforbrug. 

Ca. 50 pct. af Frederiksberg Vandforsynings indvinding af drikkevand kommer fra Københavns Kommune. Indvindingsoplandet til Frederiksberg Vandforsyning dækker ca. 1/3 af Københavns Kommune og berører bydelene Vanløse, Brønshøj og Bispebjerg samt Vesterbro og Valby lige syd for Frederiksberg (som vist på kortet her). Inden for indvindingsoplandet er der udpeget to områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (dele af et samlet OSD, der også dækker hovedparten af Frederiksberg), ét stort og flere små indsatsområder samt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Det bemærkes at indvindingsoplande, OSD-områder etc. alle kommer fra den statslige grundvandskortlægning og således ikke fastsættes med kommuneplanen, ligesom deres udstrækning m.v. kan ændre sig i planperioden. 

Kommuneplanen skal redegøre for grundvandet i alle kommunens områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvis der er planer om ny byudvikling. Derudover skal kommunen friholde BNBO til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. De nævnte områder anvendes allerede til bebyggelse og lignende bymæssige formål. I Københavns Kommune planlægges der således ikke for byudvikling i de relevante områder, der kan have betydning for eller medføre forurening af grundvandet. 

I januar 2021 udpegede staten ét stort og flere små indsatsområder (IO) i kommunen (som vist på kortet her), som er områder der er særlig sårbare over for forurening af grundvandet, og hvor der i dag sker indvinding af drikkevand til Rødovre, Hvidovre og Frederiksberg. I disse områder må der ikke etableres nye aktiviteter, der kan medføre fare for forurening af grundvandet. Områderne er i kommuneplanen hovedsageligt udpeget til boliger, serviceerhverv og offentlige formål, og der åbnes ikke for lokalisering af potentielt miljøbelastende virksomheder eller lignende. 

Ifølge Vandområdeplanen for de ferske vandområder 2021-2027 lever Emdrup Sø og Kastelsgraven op til målsætningen om god økologisk tilstand, mens de øvrige vandområder har forskellige udfordringer i forhold til målopfyldelse. Udfordringerne stammer hovedsageligt fra ældre forureninger med spildevand. Selvom forholdene er forbedret meget i de senere år, ledes der stadig især i de nordlige vandområder for meget spildevand ud i forbindelse med kraftige regnhændelser til, at målsætningerne kan opfyldes. Udledningerne kommer ikke kun fra Københavns Kommune. Der arbejdes aktuelt for at nedbringe disse udledninger. Derudover kan målopfyldelse være afhængig af fysiske ændringer i vandområderne, herunder opgravning af bundmateriale og udlægning af nyt.

Det mangeårige arbejde på tværs af kommuner for at forbedre Harrestrup Å er på vej imod realisering og forventes i Københavns Kommune udført i planperioden med færdiggørelse i 2028. Det vil indebære en forbedring af både vand- og naturkvaliteten og afledningsforholdene i åen, så oversvømmelser begrænses til dertil indrettede og egnede arealer.  

Den økologiske og kemiske målsætning jævnfør vandområdeplanen for Københavns kystvande er ikke opfyldt. Vandkvaliteten muliggør alligevel et biologisk mangfoldigt liv i størstedelen af de marine områder samt rekreative anvendelser som f.eks. badning. Lavvandede marine områder er vigtige for bundvegetationen, der igen har stor betydning for marint dyreliv. Kommunen tilstræber derfor, at de værdifulde lavvandede områder i havnen bibeholdes, om end man i en storby som København ikke kan undgå ændringer. Ved eventuelle påvirkninger af de lavvandede områder, hvor levesteder for marine planter og dyr reduceres, bør mulighederne for etablering af nye levesteder tænkes ind i forbindelse med projekterne. Erfaringerne med små stenrev har vist e, at der ret hurtigt udvikler sig nyt plante- og dyreliv. Tilsvarende gør sig gældende ved etablering af nye lavvandede kanaler mv., hvor levesteder for planter og dyr muliggøres ved etablering af ny egnet havbund.