4.5 Genforeningspladsen

Kulturmiljøet omfatter Genforeningspladsen med idrætsanlæg og omgivende karreer samt Gandhiparken.

Genforeningspladsen er et fremtrædende eksempel på en markant, planlagt etagehusbebyggelse med et tydeligt arkitektonisk helhedspræg. Det tætte samspil mellem boliger, grønne friarealer og offentligt idrætsareal er bemærkelsesværdigt. Kulturmiljøets bygninger er tegnet af en række forskellige arkitekter for flere boligselskaber, der opførte bebyggelsen fra 1919 til 1935, og navnet refererer til Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920.

Arkitektur og bebyggelsesstruktur

Karréerne i 3½ etager er opført i en arkitektur hovedsageligt præget af Bedre Byggeskik og nyklassicistisk stil i rødt murværk med høje, røde tegltage samt facader med klassiske detaljer, småsprossede vinduer og udsmykkede døre. Den sidst opførte karré har dog tydeligt funktionalistiske træk, som vandrette vinduesformater og enklere detaljering. Karréerne er symmetrisk placeret omkring et stort, grønt indre rum med boldbaner, der fortæller om datidens idealer om at forsyne beboerne med lys og luft. Bebyggelsen illustrerer også tidens begyndende bevidsthed om at sikre idrætsfaciliteter til den brede befolkning. 

Ghandiparken

I det sydøstlige hjørne af kulturmiljøet ligger Gandhiparken, et mindre trekantet parkareal med regelmæssige trærækker. Parken blev opkaldt efter den indiske statsmand Mahatma Gandhi ved afsløringen af en statue af ham på stedet efter den indiske premierminister Indira Gandhis besøg i Danmark i 1983. 

• Den samlede bebyggelsesstruktur med karréer i 3½ etager placeret symmetrisk omkring et centralt rekreativt rum og en gennemgående sigtelinje.
• Det arkitektoniske helhedsindtryk af bygninger i røde tegl med enkle murstensdetaljer og velproportionerede facader, og med variationer i udførelsen af de enkelte karréer.
• De offentlige udearealer til rekreativt ophold og idrætsaktiviteter, samt den brede, flade og monumentale ankomsttrappe fra Gandhiparken.
• Områdets grønne præg, herunder forhaverne, det centrale rekreative rum med store træer og alléer samt Gandhiparken som grønt byrum.

Kulturmiljøet er sårbart overfor til- og ombygninger af karreerne, herunder opsætning af kviste, tagvinduer, altaner, markiser eller terrasser, der ikke er tilpasset bygningernes oprindelige arkitektoniske udtryk i proportioner, materialer, farver og detaljering. Områdets grønne præg er sårbart overfor fældning af træer og rydning af beplantning i væsentligt omfang, samt etablering af hegn, såsom plankeværker.

• Idrætsanlægget inklusivt det ubebyggede areal mellem karréerne ved Hulgårdsvej er fredet efter naturbeskyttelsesloven.
•  Karrébebyggelserne er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen.

Området er tæt bebygget med meget begrænsede udviklingsmuligheder.

-