4.19 Bellahøjhusene

Kulturmiljøet omfatter de 28 Bellahøjhuse foruden Bellahøjparken og Bellahøjgaard.

Bellahøjhusene blev opført i 1950’erne som de første egentlige højhuse i Danmark, og med deres moderne formsprog og banebrydende byggeteknik indvarslede de en ny epoke i dansk boligbyggeri. Bebyggelsen virkeliggør en gennemført modernistisk vision med 28 højhuse placeret i et åbent parklandskab. Bellahøjhusene er et værdifuldt kulturmiljø af national betydning og en definerende del af Københavns byprofil. 

Arkitektkonkurrence og overordnet plan

For at imødekomme forventet boligmangel og arbejdsløshed efter 2. verdenskrigs afslutning udskrev Københavns Kommune i 1944 en konkurrence for en boligbebyggelse på Bellahøj. Byggeprojektet skulle indfri tidens velfærdspolitiske dagsorden om at sikre gode boliger til alle uanset indkomst. Vinderforslaget af Tage Nielsen og Mogens Irming var et modernistisk nybrud indenfor dansk boligbyggeri. Det ambitiøse forslag formgav en bebyggelse med fritstående højhuse opført i moderne betonkonstruktioner og omgivet af åbne, grønne landskaber inspireret af det modernistiske ideal om at frigive grønt opholdsareal på terræn ved at bygge i højden. Terræn, solorientering og udsyn blev bestemmende for højhusenes placering. Bebyggelsen blev opført i to grupper, en nordlig og en sydlig, på højdedraget omkring det ældre landsted Bellahøjgaard, hvor højhusbebyggelsens profil accentuerer topografien og gør den synligt for store dele af København.

Opførelse og arkitektur

Bellahøjhusene blev opført i perioden 1951-57 af fire almene boligselskaber, der hver hyrede egne arkitekter. Som resultat har højhusene fire forskellige arkitektoniske bearbejdninger og variationer med forskellige mønstrede flisebeklædninger og altanløsninger. Den overordnede plan sikrer dog et samlet helhedspræg, herunder bygningskroppenes formsprog med dobbelttårne forbundet af trappegange i glas og tilbagetrukne penthouse-etager, ligesom synlige, retvinklede betonkonstruktioner er et gennemgående element.

Landskabsplan

Bellahøjhusenes omgivende landskab binder højhusene sammen med store flader af græsplæner afbrudt af træplantninger. Svungne bede omkring højhusene afgrænser de nære ankomst- opholds- og servicearealer. Planen blev udformet af tidens toneangivende landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der som signaturelement tilføjede et stort amfiteater i parkens centrum, anlagt med overskudsjord fra byggeriet. Landskabsplanen indarbejdede dertil flere elementer fra landstedet Bellahøjgaards have, såsom allétræer og fire gravhøje.

• Områdets bebyggelsesstruktur med fritstående punkthuse i 9-13 etager i et åbent parklandskab.
• Højhusenes overordnede arkitektoniske udtryk med dobbelttårne forbundet af trappetårne i glas, og facader udført fortrinsvis i grå betonplader med kvadratiske vinduesformater samt en tilbagetrukket øverste etage.
• De fire enkelte bebyggelsers særskilte arkitektoniske karaktertræk, herunder de fire forskellige facadeudtryk, altanløsninger og detaljering i øvrigt.
• Bellahøjparkens landskabsplan med Degnemosen, amfiteatret, de fuldkronede træer, græsplænerne samt de slyngede stier, veje og beplantningsforløb.
• Bellahøjgaard og de tilbageværende elementer af gårdens haveanlæg, herunder allétræerne.

Højhusene er som følge af deres dårlige tilstand sårbare over for, at de nødvendige renoveringer af facaderne ikke respekterer bebyggelsens oprindelige arkitektoniske udtryk og ensartede helhedspræg. De ubebyggede arealer er sårbare overfor ny bebyggelse, herunder skure og lignende, der hindrer aflæseligheden af den oprindelige bebyggelsesplan med højhuse i et åbent parklandskab. Parken er desuden sårbar overfor ændringer af vej- og beplantningsforløb, som ikke er i overensstemmelse med det oprindelige udtryk.

Bebyggelsens præg med fritstående højhuse i et åbent parklandskab bør bevares, hvorfor der ikke er mulighed for bebyggelse af større omfang. Opførelse af mindre bygninger til understøttelse af ejendommenes drift eller parkens rekreative anvendelse kan ske under hensyntagen til parkens åbne præg og bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg.

• Bellahøjgaard er fredet. 
• En stor del af Bellahøjparken og Degnemosen er fredet efter naturbeskyttelsesloven.
• De 28 højhuse er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen. 

Bellahøjhusene blev i 2013 indstillet til fredning. Fredningssagen er dog blevet sat i bero, mens der gennemføres en renovering af højhusene, hvilket sker under inddragelse af Slots- og Kulturstyrelsen. Efter renoveringens afslutning vil der blive truffet afgørelse om fredningen.

-