3.13 Konfektionsbyen

Kulturmiljøet omfatter industriområdet ved Lersø Parkallé, der ved sin opførelse gik under betegnelsen Konfektionsbyen.

Konfektionsbyen er et helstøbt og velbevaret eksempel på efterkrigstidens planlagte industriområder, udlagt efter funktionalistiske principper og på daværende tidspunkt forbeholdt en bestemt branche, i dette tilfælde beklædningsindustrien. Kulturmiljøet fortæller om moderniseringen af den traditionelle håndværksindustri og produktionsvirksomhedernes udflytning fra de indre bykvarterer til nye, tidssvarende fabrikker i udkanten af byen.

Funktionalistisk parkbebyggelse

Konfektionsbyen blev udbygget i perioden 1948-63. De fritliggende funktionalistiske rødstensbebyggelser og områdets åbne, parkagtige karakter mod den centrale allé er resultatet af en kommunal udviklingsplan, der regulerede områdets bebyggelse og karakter. Bygninger skulle opføres i røde sten med en højde på op til tre etager og harmonere med de omkringliggende ejendomme. Der skulle friholdes et 10 m bredt grønt areal på hver side af Lersø Parkallé og etableres opholdsarealer til de ansatte. 

Udflytning af konfektionsindustrien

Servitutter for området fastsatte, at der alene måtte opføres konfektionsfabrikker eller beslægtede virksomheder. Området var tiltænkt virksomheder, der ønskede at flytte produktionen fra de snævre baggårde i Indre By og brokvarterne. Konfektionsbyen bød på lyse og luftige omgivelser med plads til moderne industribygninger og nye produktionsformer, og området blev hjemsted for seks fabrikker med samlet mere end 1.200 ansatte. Bl.a. etablerede herretøjsforretningen Brødrene Andersen, der siden 1850’erne havde haft konfektionsfabrik og butik nær Kongens Nytorv, en ny fabrik i Konfektionsbyen. Også stormagasinet Magasin etablerede fjernlager. 

Kulturmiljøets senere anvendelse

En lokalplan fra 1992 muliggjorde en bredere erhvervsanvendelse, og området anvendes i dag primært til kontorerhverv og undervisningsformål. Kulturmiljøet fremstår velbevaret med en høj integritet i forhold til de oprindelige funktioner, men i mange tilfælde med senere om- og tilbygninger. Bygningernes oprindelige anvendelse til både administration og produktion er fortsat aflæselig, og understreges arkitektonisk af markante indgangspartier mv. Der er desuden opført flere nyere bygninger, herunder Fruebjergvej 1, der er tilpasset områdets struktur og helhedspræg men udført i et modernistisk formsprog. Særligt langs Lersø Parkallé kan kulturmiljøets ensartede helhedspræg og den åbne, parklignende karakter fortsat aflæses.

• Områdets struktur med Lersø Parkallé som central akse med allétræer flankeret af tilbagetrukne, fritliggende fabriksbygninger i et åbent parklandskab tilpasset det stigende terræn.
• Bebyggelsens skala og ensartede helhedspræg med bygninger i tre etager i rød tegl i funktionalistisk stil med individuelle detaljeringer og markerede indgangspartier.
• De bevaringsværdige industribygninger.

Kulturmiljøet er sårbart overfor nybyggeri, om- og tilbygninger der ikke er tilpasset områdets arkitektoniske helhedspræg, skala og bebyggelsesstruktur. De grønne arealer, herunder særligt de grønne forarealer mod Lersø Parkallé, er sårbare overfor alle former for byggeri, befæstelse og opsætning af hegn samt opsætning af byinventar og dominerende skilte, der ikke er tilpasset områdets ensartede helhedspræg. Kulturmiljøets bevaringsværdige bygninger er sårbare overfor ændringer, herunder om- og tilbygninger samt opsætning af skilte, der foretages uden hensyntagen til den oprindelige arkitektur og områdets ensartede helhedspræg.
 

• Lersø Parkallé 100, 101, 107, 109, 101 og 111 samt Gribskovvej 2 er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen. 

Kulturmiljøet kan i mindre omfang udvikles under hensyntagen til områdets struktur og ensartede helhedspræg. Det bør i udviklingen sikres, at industribygningerne fortsat fremstår som fritliggende enheder i et åbent parklandskab, og der er potentiale for at tilbageføre befæstede arealer til den tidligere grønne karakter. 

Kulturmiljø 3.7 Håndværkerbyen.