Forebyggelse af støjgener

Ved udvikling af nye byområder må der som udgangspunkt ikke fastlægges støjfølsom arealanvendelse (boliger, daginstitutioner, grundskoler, hospitaler mv.) på arealer, der er eller må forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end 58 dB fra vejtrafik og 64 dB fra jernbanetrafik. For kontorer, hoteller mv. er de tilsvarende støjgrænser 63 dB fra vejtrafik og 69 dB for jernbanetrafik. 

Uanset at grænseværdierne for støj på facaden ikke kan overholdes, kan der i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner planlægges for støjfølsom anvendelse, når det sikres, at grænserne for trafikstøj er overholdt indendørs og på udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. 

Det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer må ikke overstige 46 dB fra vejtrafik og 52 dB fra jernbanetrafik i sove- og opholdsrum. Kravene til det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer i kontor- og hotelbyggeri mv. er henholdsvis 51 dB og 57 dB. Boligers sove- og opholdsrum skal som hovedregel have vinduer, der kan åbnes, mens andre anvendelser kan sikres luftudskiftning på anden vis i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. 

For udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boliger gælder, at støjniveauet som udgangspunkt ikke må overstige 58 dB fra vejtrafik og 64 dB fra jernbanetrafik. 

Der bør som udgangspunkt ikke planlægges for støjfølsom anvendelse, hvis støjen fra vejtrafik   overstiger 68 dB på facaden. Der kan dog i særlige tilfælde planlægges for støjfølsom anvendelse, hvor støjen fra vejtrafik er op til 73 dB, hvis grænserne for støj indendørs og på udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen kan overholdes. Det kan fx være ved huludfyldning, hvis nye støjisolerede boliger kan fungere som støjafskærmning for opholdsarealer eller eksisterede ikke-støjisolerede boliger, eller der er tale om et kulturmiljø, kulturarv i øvrigt eller bevaringsværdige træer, som begrænser placeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med omdannelse og udvikling af større områder skal det tilstræbes, at bebyggelse, der skal fungere som støjskærm, og hvor støjen fra vejtrafik overstiger 68 dB på facaden, overvejende indrettes til erhvervsformål.

Ved etablering af nye trafikanlæg skal disse placeres, udformes og om nødvendigt afskærmes, så støjgrænserne for støj fra veje og jernbaner overholdes ved eksisterende støjfølsom bebyggelse og arealer. 

Støjdæmpende asfalt bør så vidt mulig anvendes ved nyanlæg og renovering af veje med årsdøgntrafik over 2.000 biler og tilladt hastighed over 40 km/t.

Med støjbelastede arealer menes arealer, hvor Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for anvendelsen ikke kan overholdes uden etablering af støjafskærmning.

Det indendørs støjniveau for boliger, daginstitutioner, hoteller mv. må ifølge bygningsreglementet ikke overstige 33 dB(A). I lokaler til kontor mv. må det ikke overstige 38 dB(A). Alle nye bygninger skal overholde disse støjgrænser.  

Retningslinjernes muligheder for at anvende byggeri som aktive støjskærme, der kan sikre bebyggelsers opholdsarealer imod støj, medvirker til at sikre gode udendørs opholds-muligheder. Hvor det er muligt, etableres støjafskærmning imod trafikstøj primært ved mindre støjfølsomme anvendelser (erhverv mv.). Der vil dog være situationer, hvor der ikke er grundlag for at etablere erhverv. Her er etablering af boliger en mulighed for at undgå, at der i stedet må opføres støjafskærmning i form af høje mure mv., der påvirker byrummet negativt, eller at byggeri trækkes tilbage fra støjkilden, så der opstår støjpåvirkede byrum af ringe kvalitet. 

Det væsentligste støjproblem i København er trafikken, men andelen af støjbelastede ikke-støjisolerede boliger, skoler, institutioner mv. nedbringes løbende som følge af konkrete indsatser og trafiktiltag. I København er der godt 37.500 boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau på facaden på over 68 dB, hvilket svarer til 10 pct. af den samlede boligmasse. Nybyggeri i stærkt støjbelastede områder tæller også med i opgørelsen, selvom boligerne er støjisolerede. Ca. 48 pct. af kommunens boliger ligger over det generelle niveau for kategorisering som støjbelastet på 58 dB. 

Da Københavns Kommune er et større samlet byområde med mere end 100.000 personer, skal kommunen udarbejde støjhandlingsplaner for de infrastrukturanlæg, som kommunen er myndighed for. Støjhandlingsplanen udarbejdes på baggrund af en kortlægning af støj fra veje, som Miljøstyrelsen gennemfører hvert 5. år. Københavns Kommune har siden 2008 udarbejdet lovpligtige støjhandlingsplaner og igangsat indsatser for at reducere støj fra vejtrafik. Der forventes vedtaget en ny Handlingsplan for Vejstøj 2024-29 i løbet af 2024. Støjhandlingsplanen sætter rammen for, hvordan der i den kommende planperiode vil blive arbejdet med at reducere støjbelastningen fra vejtrafikken 

De primære tiltag for at nedbringe støjbelastningen i de eksisterende byområder er trafikale virkemidler som fx. nedsat hastighed, regulering af kørsel med tung trafik eller trafiksaneringer. Hvor det ikke er muligt at nedbringe støjen med trafikale løsninger, er støjdæmpende asfalt et prioriteret virkemiddel. Således skal der ved alle vedligeholdelsesarbejder på det overordnede vejnet ske en konkret vurdering af muligheden for at bruge støjdæmpende asfalt. Det gælder også ved nyanlæg og i byudviklingsområderne 

Elbiler vurderes at støje mindre end benzin- og dieselbiler ved hastigheder under 35 km/t, hvor motorstøjen normalt overdøver dækstøjen. Andelen af elbiler vokser støt i København, men udgør dog forsat en mindre del af den samlede bilflåde. Andelen af elbiler udgjorde i august 2023 8 pct. af alle hjemmehørende biler i København. 

Nogle steder er en bedre bygningsisolering mod støj nødvendig, og den prioriteres bl.a. ved byfornyelse, renovering af støttet byggeri, renovering af skoler og andre støjfølsomme offentlige bygninger etc. Puljen til støjisolering af boliger fra 2021 udmøntes til og med 2024, hvor det forventes, at der vil være givet støtte til støjisolering af over 3.000 boliger.